Thy og Mors som baggrund

Din lokale stemme for Thy og Mors på Christiansborg Det er en rolle, jeg er meget stolt af og sætter en ære i, da jeg er født og opvokset i området.


Jeg har en stor kærlighed til vores lokalsamfund, hvor jeg er født og opvokset, hvor min familie, venner og bekendte bor, og som byder på den særlige nordvestjyske stemning af rolig natur, jysk foretagsomhed og en drivkraft blandt lokale ildsjæle, som er helt unik.

 

Derfor valgte jeg også at flytte tilbage fra København, hvor havde min hverdag på Københavns Universitet, da jeg stillede op som folketingspolitiker.

 

Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at det er sundt at bo i det samfund som man repræsenterer. Hvis folk møder én i supermarkedet, kan de spørge til den politik der foregår i øjeblikket eller noget mere generelt.

 

Man bliver rettet af ved at bo i sit lokalsamfund, og man har en bedre følelse med, hvordan det hele fungerer, når man skal trykke på knapperne på Christiansborg.